Ankomst til US

Så landede flyet (endelig) i Newark lufthavn, hvor vi blev mødt af en supersød, smilende og frisk 67-årig kvinde (fylder 68 d. 17. september!), som hurtigt fik hevet os videre til en anden terminal, hvor vi skulle hente 3 andre au-pairs, som lige var kommet ind fra Stockholm. Udenfor stod det ned - eller som man siger herovre: 'Mother Earth is angry'.

Grundet vejret (og en 2-3 trafikuheld på strækningen mod NYC) var vores pick-up en smule forsinket, men efter en halvanden times tid, kom han da! SMED - bogstaveligt talt - vores kufferter ind bag i minivan'en og så kørte vi ellers derudad mod Stamford, Connecticut. Og det var en særdeles underholdende tur, da vores (afroamerican'ske) chauffør talte - yderst højlydt - i telefon fra start til slut. Vi fik ikke helt fanget historien, men det avr vist noget om hans 'woman', som havde kidnappet deres barn, og så ringede hun fra privat nummer, men han fik alligevel politiet til at tracke hende, og nu ville hun komme i fængsel. Eller noget lignende. Nogle gange foregik samtalen også på en form for afrikansk - som INGEN af os forstod -, men som vi nu alligevel havde det meget sjovt med!

Efter en hurtig tur rundt på hotellet for at tjekker mødelokaler, fitnessroom og POOL ud, endte vi på Amanda's værelse (en af de svenske au pairs), hvor vi nu ligger og chiller:

Jeg håber, alt går godt i Danmark.

Mange tanker, kys, kram, knus - og hvad I ellers kan finde på - herfra!

1 uge tilbage...

Så er vi nede på de sidste syv dage, før jeg rejser. Passet med visa (jep, jeg fik det!) og en lille bunke sammenskrabede US Dollars ligger på bordet, kontaklinserne til det næste år er afbestilt og kufferterne er pakkede og klar. Eller næsten. Det vil sige, kufferterne står i hvert fald klar... Til at blive pakket. Så er næste skridt bare at finde ud af, hvad der skal proppes i. Rettere sagt, hvad der ikke skal proppes i! For hvordan pakker man dog til ét helt år?!

Mens jeg prøver at finde ud af det og kæmper mig gennem de sidste af mine dvd'er, som jeg endnu ikke har fået set (pyh, hårdt arbejde!), finder jeg heldigvis også tid til at få sagt ordentligt farvel til nogle af de skønne mennesker, jeg har i mit liv - bemærk HAR, da jeg jo ikke forsvinder fra jordens overflade, men blot tager om på den anden side af jordkloden det næste år; husk lige det, når jeg står i lufthavnen og skal vinke farvel (mest henvendt til mig selv...).

Til sidst nogle rigtig gode nyheder: for det første har jeg fået mine flyinformationer, hvori der står meddelt, at jeg skal checke ind i Kastrup lufthavn søndag d. 14. august kl 6.05 (AV!) med take-off kl. 9.05 og ankomst til... Dum-da-da-dum (trommehvirvel)... NEWARK lufthavn, NY (yeah baby - direkte fly!) kl. 11.55 lokal tid (ca. 18.00 dansk tid). Men det stopper ikke her, for jeg har været en af de få heldige, der rent faktisk har fået en 'rejsepartner', som jeg skal følges med hele vejen OG som rent faktisk ikke skal bo så langt fra mig, når først vi ankommer til familierne. Så nu glæder jeg mig faktisk også rigtig meget til turen derover, som jeg ud fra de samtaler, vi allerede har haft, ikke kan forestille mig kan blive andet end superhyggelig!

Tja, det var vist dét; en lille opsummering af tankerne i mit hoved BUS (Before US). Næste gang I hører noget bliver nok fra hotellet i Connecticut, hvor orientation foregår, men jeg kan ikke love noget, da det ikke ser ud til, at der er gratis net - så nu må vi se, om jeg får råd til jer ;-)

Kærlighed til alle. Og et par tårer.

Godnat :-)