Uge 44:
I denne uge kom min gode veninde fra Danmark, Sophie, og besøgte mig! Hun tog afsted fra Danmark om tirsdagen, og det kom til at passe perfekt med, at jeg kunne hente hende fra togstationen, da jeg fik fri om aftenen. I løbet af ugen tog vi ind til Boston.. Og shoppede på Newbury Street! Den ene dag var en af tvillingerne syg, og vi var bange for, at vi blev nødt til at blive hjemme, indtil Jessie kom, men heldigvis havde hun ikke noget imod at komme tidligt, så Gary kørte os downtown sammen med Millie (3 - det syge barn) for at mødes med Jessie, satte os af ved Newbury og kørte selv til et møde. Krise afværget. Og lørdag morgen stod vi så tidligt op for at nå den bus, vi havde reserveret pladser på og så gik turen ellers mod New York! Vi tilbragte hele dagen der med at gå på sightseeing (tak, iPhone), shoppe en bette smule og opsnuse gemte butikker - som fx Manolo Blahnik, som er gemt væk overfor indgangen til MoMA (Museum of Modern Art) med et lillebitte skilt ved døren, som er stort set umuligt at se. Det tog os da også et par gange at gå forbi, før det gik op for os, at der var en butik der! Men fandt den, dét gjorde vi!! Om aftenen tog vi så den 4 timers bustur tilbage til Boston og nåede det sidste tog mod Chestnut Hill - heldigvis. Og søndag måtte jeg så give slip på Sophie igen, da hun skulle med et fly tilbage til Danmark.. Men super hyggelig (halv-)uge :-)
Sophie foran Madison Square Garden (duh)
Skøjteløb på Rockefellar Plaza.
Uge 45+46:
I denne uge så jeg min første amerikanske fodboldkamp - og den var lang, kold og kedelig. Så det blev nok også min sidste... Måske havde det gjort en forskel, hvis jeg havde kendt reglerne eller fået en ordentlig jakke på hjemmefra! Men det havde jeg altså bare fravalgt... (Det fik jeg også lavet om på senere, da jeg gik direkte hen og købte mig en Canada Goose til at holde mig varm!). Til fodboldkampen (som var et regionalt au-pair event om lørdagen) mødtes jeg med en masse kendte ansigter, bl.a. Else Marie, som ville tage med mig hjem bagefter. Yay! Dagen efter (søndag) havde vi et Laser-Tag clustermøde, hvor jeg havde inviteret Else Marie med. Det var super sjovt, selvom jeg bare overhovedet ikke vandt en eneste gang.. Det gjorde Ash til gengæld! Og efter kampen spiste vi hjemmebagte brownies (med hvidløgssmag) og drak saftevand.. Det skal lige siges, at hvidløgssmagen var tilføjet ved et uheld, da min kontaktspersons mand havde tilføjet hvidløg til deres olie uden at fortælle hende om det... Siger hun.).
Ugen efter mødtes jeg med Else Marie i Boston (sædvanlig lørdagsrutine) og smuttede i biffen med Ash og så den nye Twilight; en smule forundret over de nye effekter, de havde valgt at benytte sig af (hmm..), men ellers meget godt tilfreds). Alt i alt et par gode uger :):)
Harvard vs. Penn.
Et par forfrosne piger til fodboldkamp (Jani til venstre og Ash til højre).
Uge 47:
Thanksgiving! En højtid, som vi slet ikke kender, men som mere eller mindre bare er en øvejul.. Det er superhyggeligt og en god undskyldning for at tage fri fra arbejde og tilbringe tid med familien. Jeg bakker op om det! Min Thanksgiving tilbragte jeg med hele familien i Vermont, hvor også morens søster med søn og farens bror med kæreste dukkede op. Det var nogle rigtig hyggelige dage (med sne!), hvor vi bl.a. byggede en 3 meter høj snemand! Desværre på grund af lovgivningen herovre, kan jeg ikke lægge nogle billeder op af familien osv., men jeg kan da vise jer vores snemand:
Snemanden foran laden!
Uge 48:
Denne uge var meget afslappende.. Torsdag var jeg henne i tvillingernes klasse og lære dem lidt omkring Danmark (inkl. servering af frikadeller og kartoffelsalat - stort hit!), hvilket var superhyggeligt og gav mig en god chance for at lære deres klassekammerater og lærere lidt bedre at kende.
Weekendens højdepunkt var en au pair-julefest holdt en halv times kørsel fra mig (jeg kørte mig selv og 6 andre au pairs derhen i en af vores 'mini-busser', som også var rigtig hyggelig! Nu tror jeg nu heller ikke, man kan finde noget julet, som jeg ikke synes om, men du skal da være velkommen til at prøve!
Så man kan sige, at der ikke skete så meget i denne uge, men det var nu nok også meget godt, for jeg skulle lige lade op til næste uge, hvor Else Marie og jeg sætter snuden mod NYC, baby! Wuhuu
Uge 49:
Så kom den endelig! Weekenden, vi havde ventet på i ugevis: Weekenden, hvor Else Marie og jeg selv skulle opleve New York City i julestemning!
Og det var en fantastisk weekend! Selvom den eneste plan, vi egentlig havde haft; skøjteløb foran Rockefellar center, ikke gik igennem, fik vi dog oplevet en hel masse andet, som vi ikke havde troet, vi ville:
Spiste morgenmad på Starbucks...
... Mødte Grisling OG Peter Plys...
... Fandt et DANSK flag i Disney-butikken...
... Så trappen indenfor i New York City Public Library, hvor Big's og Carrie's bryllup i Sex and the City: the Movie skulle havde fundet sted...
... Så et oplyst juletræ på Rockefellar Plaza...
... Så springvandet foran the Plaza fyldt op med juletræer...
... Så en lyserød limo(!)...
... Sejlede ud og så Frihedsgudinden helt tæt på med NYC i baggrunden...
... Og vi så også Frihedsgudinden og Ellis Island uden NYC i baggrunden (vi var af båden og gik rundt på begge øer)...
... Og sidst, men så absolut ikke mindst, så vi en Coca Cola-julelastbil! Top du lige den, hva?
Uge 50+51+52: (de sidste tre uger af året)
Så, da julestemningen rigtig var blevet skudt i gang efter en juleweekend i NYC, var der ingen måder at stoppe den på igen! Der var jul alle steder! Jeg var inde og tjekke Boston ud med Janika og Ashleigh, hvor vi nød juletræerne i Boston Common og på Quincy Market.. Og derefter tog vi ud at spise is(?), hvor vi også udvekslede julegaver! Vi var alle gået sammen 2 og 2 om at give den tredje en gave: Janika fik en plys-frø og et gavekort til the Cheesecake Factory, Ashleigh fik en kalender, der starter august 2012 med billeder af os alle sammen taget i løbet af de sidste måneders tid og jeg fik det ur, jeg havde snakket om den sidste måned! Alle var glade! OG jeg var OVER-glad!
Efter børnene så fik julefri, drog vi alle mod Vermont, hvor vi skulle fejre jul og nytår og nyde hinanden i selskab med Mousie, Karens søster, hendes søn, Colin (4), Garys bror, George, og hans kæreste, Snow (fra Kina). Vi havde et par rigtig hyggelige uger med sne, lækker julemad, besøg fra julemanden og mange, MANGE gaver! Tatum (7) fik bl.a. et passende kæledyr fra julemanden, som vi kunne hente ugen efter.. Derudover fik jeg også stået på ski på årets sidste dag, inden vi om aftenen hoppede af stolene i stuen, mens vi så kuglen falde i NYC på TV'et - og drak champagne! Dog var det kun de voksne, der blev oppe til midnat, da børnene på det tidspunkt var blevet lagt i seng.. Matthew (9) kunne dog ikke sove, så han nåede ned og hoppede sammen med os, og Colin (4) vågnede op, 30 sek. før midnat, og nåede derfor også lige med! Og derefter gik alle på hovedet i seng. Jeg håber, de vil ære traditionen om at hoppe ned fra møblerne i mange år fremover! Glæderligt nytår!
Selvom den vil lægge billedet ned, synes jeg da lige, I skulle ha' et billede af juletræet i Vermont!
Juletræet på Quincy Market i Boston.
Juletræet i Boston Common i Boston.
Næste gang vil I høre om vinteren 2012, der indeholder både en forlovelse, en tur til Cape Cod, en tur til Californien og en introduktion til Tatums nye kæledyr!
















Ingen kommentarer:
Send en kommentar